Diamanter

Diamanten er den mest eftertragtede og prestigefyldte af alle ædelsten. Det er derfor den ædelsten som er genstand for den grundigste værdibestemmende sortering.

En diamants værdi bestemmes af fire faktorer: Vægt, farve, klarhed og slibning.
På engelsk hedder disse værdifaktorer henholdsvis: Carat, colour, clarity og cut, og fra det fælles begyndelsesbogstav stammer udtrykket ”de fire C’er”.

Hos Krebs Hyllested lægger vi også stor vægt på det 4.C - Slibekvalitet.

1C. Vægt
Den første værdifaktor – vægten – er den letteste at bestemme, idet stenen blot vejes.

Store diamantkrystaller er langt mere sjældne end små. Prisniveauet for store slebne diamanter er derfor væsentlig højere end vægtforskellen isoleret set skulle medføre – og stærkt stigende med størrelsen. Eksempelvis koster en diamant på 1 ct. mere end det dobbelte af en diamant på ½ ct. af tilsvarende kvalitet.


2C. Farve
Den anden værdifaktor er stenens farve. Diamanter der har en egentlig farve er uhyre sjældne og kostbare. De kaldes for ”kulørte diamanter” eller ”fantasidiamanter”. Til fantasidiamanter hører fx Hope-diamanten og Den Grønne Dresden.

Mange diamanter er svagt gullige. Farvetonerne er dog ofte så svage, at kun et trænet øje er i stand til at skelne dem. De meget små nuancer fra hvid til gullig lader sig ikke beskrive ved hjælp af almindelige farvebetegnelser. Det er derfor nødvendigt at anvende vedtagne udtryk.

I Danmark anvendes de af scan.D.N. udarbejdet farvebetegnelse.
På farveskalaen er det muligt at sammenligne de danske betegnelser med de amerikanske ”GIA grader” (GIA = The Gemmological Institute of America).

3C. Klarhed
Den tredje værdifaktor er klarhed.
Diamanters gennemsigtighed varierer meget fra sten til sten. Ofte hindrer indre uklarheder, fx fremmedlegemer og spalteflader eller overfladeridser, i nogen grad lysets fri passage, hvorved transparensen nedsættes. Blot få procent indre uklarheder i en diamant nedsætter transparensen så meget, at den ikke kan anvendes som smykkesten, men i stedet må sælges som industridiamant.

Kun meget få diamanter er helt klare – og som følge heraf meget kostbare.

Selv meget små uklarheder, der ikke synligt nedsætter transparensen, og derfor ikke påvirker diamantens skønhed, er årsag til værdinedsættelse.
Først når uklarheder har en sådan størrelse, at de kan ses med det blotte øje, er der tale om en forringelse af stenens skønhed.

4C. Slibekvalitet
De 3 C’er – vægt, farve og klarhed – er alle naturbestemte og betegnes som sjældenhedsfaktorer.

Det 4. C – slibningen – udføres af mennesker og kan med rette kaldes en kvalitetsfaktor.

Diamantens enestående optiske egenskaber kommer til fuld udfoldelse gennem slibningen. Det korrekt proportionerede brillantslib formår i højere grad end andre slibeformer at fremhæve lysvirkninger: Brillans, ild, glans og glimten, i smuk kombination.

Proportionerne på brillantslibet er nøje beregnet, og selv små afvigelser herfra vil oftest forringe stenens lysvirkning.

På nedenstående illustrationer B og C er underdelen henholdsvis for flad og for dyb, hvilket nedsætter lysvirkningen i forhold til det korrekt proportionerede slib.

Lysvirkningen fra en korrekt proportioneret brillant.	Brillant med for flad underdel. Stenen mister meget af sin lysvirkning i midten og betegnes ofte som "fish eye" (fiskeøje).	Brillant med for dyb underdel. Stenen syner mørk i midten - fordi lyset brydes ud af underdelen. Den betegnes ofte som "lumpy stone" (tyk sten).